Ny registreringsafgift gør Volkswagens modeller endnu mere folkelige

Som det netop er bekendtgjort af finansminister Claus Hjort Frederiksen har regeringen besluttet at sænke registreringsafgiften på biler i Danmark. For Volkswagens modelprogram betyder det markante prisreduktioner på en lang række af de allermest populære biler blandt danskerne.

Spar 10.710 kr. på Golf og Passat

De vedtagne ændringer betyder en massiv prisreduktion på nogle af Volkswagens mest populære biler som fx Golf, Passat og Touran, men også den helt nye Tiguan har fået et markant prisdyk og fås nu allerede fra 373.280 kr.

Prisændringer på Volkswagens mest populære modeller (tallene i parentes er priser før nedsættelsen):

Golf:

1,4 TSI 125 hk/manuelt gear (274.990 kr.) 264.280 kr. en prisreduktion på 10.710 kr.

2,0 TDI 150 hk/DSG R-line (381.590 kr.) 370. 880 kr. en prisreduktion på 10.710 kr.

Touran:

1.4 TSI 150 hk/DSG Comfortline (349.397 kr.) 338.687 kr. en prisreduktion på 10.710 kr.

Passat Variant

1,4 TSI 150 hk/DSG Comfortline (401.297 kr.) 390.587 kr. en prisreduktion på 10.710 kr.

2.0 TDI 150 hk/DSG Comfortline (454.597 kr.) 443.887 kr. en prisreduktion på 10.710 kr.

Tiguan:

1.4 TSI 150 hk /DSG Comfortline (431.997 kr.) 421.287 kr. en prisreduktion på 10.710 kr.

2.0 TDI 150 hk/ DSG -4Motion Highline (495.497 kr.) 484787 kr. en prisreduktion på 10.710 kr.

Størst mulig gevinst for kunderne

Hos Volkswagen har man valgt, at lade den samlede afgiftsreduktion komme kunderne til gode krone for krone. ”Dagens ændring af afgiften, skal selvfølgelig kunne mærkes hos den enkelte danske familie og bilkøber, således, at det reelt er deres bilejerskab og dermed deres hverdagsøkonomi, der bliver forbedret. Det må være det politiske sigte med ændringen og det støtter vi, som Danmarks største bilmærke naturligvis op om. Derfor sænker vi priserne, så ændringerne kommer den enkelte bilkøber 100% til gode, ” udtaler Ulrik Drejsig, Volkswagen Danmarks direktør.

Sådan er den nye registreringsafgift sammensat

Indtil dagens ændring af registreringsafgiften har de danske bilejere betalt 105% afgift af bilens værdi op til 82.800 kr. og den resterende værdi af bilen har man derefter skullet betale hele 150% afgift af. Det har historisk gjort Danmark til et af de lande, hvor det har været dyrest at være bilejer.

Med den nye ændring af registreringsafgiften skal man nu betale 105% afgift af bilens værdi op til 106.600 kr. og 150 % af den værdi, der overstiger de 106.600 kr. Hos Volkswagen ser man positivt på den lavere registreringsafgift: ”Det er klart, at vi er glade for nedsættelsen, der gør det lettere for danskerne at vælge nyere og dermed også sikrere biler, end det har været i årevis. ”, tilføjer Ulrik Drejsig.

Nedsættelsen af registreringsafgiften træder i kraft fra på tirsdag d. 22. november 2016

Hele Volkswagens modelprogram med de nye priser kan inden for kort tid ses på www.volkswagen.dk


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk